En dokumentarfilm til undervisning og samtale om klimaforandring, FN’s 17 Verdensmål og
Verdensmålene består af i alt 17 mål som handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Målet er at børn og unge i 2030 skal vokse op i en verden uden sult og fattigdom, hvor alle er lige, og naturen og klimaet har det godt.
Synopsis
I Danmark oplever en 10-årig dreng flere spektakulære ting i hans korte liv. Først rammes verdenen af en smitsom sygdom og de næste par år er præget af nedlukninger, isolation og usikkerhed. Da menneskeheden et par år senere er ved at få bug med Covid-19 og er ved at lande på fødderne igen, invaderer stormagten Rusland dets naboland Ukraine og sender tusinde af mennesker på flugt og i krig. Vesten oplever krig for første gang igen i mange år. Inflation og stor efterspørgsel på energi trækker tæppet væk under mange almindelige menneskers liv. Hverdagen vendes igen på hovedet og nu gælder det om at spare på sin strøm, varme og forbrug. Der skrues ned for radiatorerne alle steder og flere luksusgoder spares væk. Bilen bandlyses og i de små hjem vasker man op i hånden.
For en 10-årig dreng er det markant anderledes end det man er vokset op med hele sit hidtidige liv, og spørgsmålene presser sig på. Nyhederne taler om krig og klimakompensation, og mor og far siger sluk lyset og kortere bade. For at forstå klimaudfordringerne og hvorfor det er ødelæggende at vi udleder for meget CO2, beslutter drengens familie, at rejse til øriget Filippinerne og vise ham klimaforandringerne og konsekvenserne af at vi udleder drivhusgasser.
Filippinerne har altid været ramt af tyfoner, hvor træer og elmaster er revet op af jorden og landsbyer er blevet oversvømmet og flere tusinde mennesker er drevet på flugt. På grund af sine mange kyststrækninger har landet altid været udsat, men kraftigere tyfoner fortsætter i takt med klima-opvarmningen stiger, og 47 procent af den filippinske befolkning lever i områder, der er meget udsat for klimafarer såsom jordskælv, tsunami, oversvømmelser, tropiske cykloner og tørke.
Mens drengen for første gang i sit liv oplever, at nogle børn vitterligt lever anderledes end dem i Danmark uden ipad, PS5, store huse og fyldte køleskabe oplever han også at trods deres svære livsvilkår med ekstrem fattigdom, små faldefærdige huse og knaphed er alle gæstfrie, smilende og farverige. Disse børn har altid skulle spare og de er slet ikke så privilegeret som det han kender, alligevel virker de næsten gladere og mere taknemmelige end de danske skolekammerater. Og midt i denne åbenbaring udspiller der sig en personlig historie gemt i klimaspørgsmålene, for drengens mor er adopteret fra Filippinerne og skulle oprindeligt have levet sit liv i dette smukke og frodige land. Drengen søger derfor også efter hans egne rødder og Filippinske ophav.
Undervejs møder han en jævnaldrende klimaforkæmper, der på egen krop har mærket klimaforandringerne og derfor har kastet sig ud i kampen mod tyfonerne og vandstanden, der hæver sig år efter år. Hvordan er det at leve med ekstreme vejrforhold? Hvad gør man, når man ved at der er uvejr på vej?